Din lokale el-installatør

Om Kjærs El-Installation – din autoriserede el-installatør på Sjælland

“Som ung mand fra en lille by på Sjælland lærte jeg tidligt, hvad det vil sige at levere et ordentligt stykke håndværk og at passe på de professionelle relationer, man opbygger. De værdier – kombineret med den faglige viden, jeg har taget med mig fra skolebænken – er i dag fundamentet for Kjærs El-Installation.”

Nikolai Tholsgaard Johansen

Indehaver

Om Kjærs El-Installation ApS

Hos Kjærs El-Installation ApS leverer vi el-arbejde med fokus på kvalitet, faglighed og ordentlige processer. Siden starten i 2021 har virksomheden udviklet sig markant, og vi er i dag et stærkt team på 8 dygtige elektrikere, der hver dag løser el-opgaver for både private, erhverv og boligforeninger på hele Sjælland.

Historien bag virksomheden

Kjærs El-Installation blev grundlagt af Nikolai Kjær med en ambition om at skabe en moderne el-virksomhed, hvor høj faglighed, god kundedialog og professionalisme går hånd i hånd. Med rødder i Odsherred og en solid el-installatøruddannelse fra KEA er fundamentet bygget på både håndværksmæssig kvalitet og stærke værdier.

Det, der begyndte som en mindre lokal virksomhed, har i dag udviklet sig til et bredt team, der løser alt fra mindre serviceopgaver til komplekse installationsprojekter.

Et voksende team med stærke værdier

Årene har budt på vækst, men vores værdier er de samme: ordentlighed, kvalitet og nærvær. Vores team består af autoriserede elektrikere med erfaring på tværs af service, renovering, nybyg, industri, detail og energioptimering. Fælles for os er, at vi går op i at levere løsninger, der både fungerer i praksis og holder i mange år frem. Vi prioriterer god kommunikation, gennemsigtighed og aftaler, der bliver overholdt.

Vores værdigrundlag: KJÆRS

For os betyder et stærkt værdigrundlag alt. Det er fundamentet for både vores arbejde, vores samarbejde og den oplevelse, vores kunder får. Derfor arbejder vi ud fra fem kerneværdier, samlet i navnet KJÆRS.

K = Kvalitet

Vi leverer håndværk, der holder – og som vi kan stå fuldt ud inde for.

J = Jordnær

Vi taler et sprog, alle kan forstå, og møder kunderne i øjenhøjde.

Æ = Ærlig

Gennemsigtighed, klare aftaler og oprigtig rådgivning er kernen i alt, vi gør.

R = Rettidig

Vi kommer som aftalt, leverer til tiden og følger op, når det gælder.

S = Smilende

En god relation skabes gennem god dialog – også når arbejdet er teknisk.

Autorisation og faglig bredde

Som fuldt autoriseret el-installatørvirksomhed udfører vi alle typer el-arbejde – fra mindre fejlrettelser og udskiftninger i private boliger til større installationsopgaver i virksomheder og boligforeninger. Vi arbejder efter gældende lovgivning og kvalitetssikringskrav, og vores erfaring gør os i stand til at rådgive om både energioptimering, bæredygtige løsninger og moderne installationsteknik.

Din lokale elektriker på hele Sjælland

Vi har base i Odsherred, men vores daglige arbejde dækker hele Sjælland. Uanset om du som privatkunde mangler hjælp til installationer, eller om du repræsenterer en virksomhed eller boligforening, leverer vi stabile, sikre og driftssikre løsninger.

Vores mål er enkelt: at levere el-arbejde, der skaber tryghed, kvalitet og værdi for vores kunder – hver eneste gang.

Hurtige links
Social Links

Copyright ©2025 Kjærs El-Installation